Så vandt Liam Doran!
Jockey Liam Doran havde ikke oplevet medvind på årets to første løbsdage på Bro Park, men tredje gang blev lykkens gang.
Så vandt Liam Doran for første gang i år – det gjorde han med Sveriges debutanten Murraymint, som akkurat aflagde maiden-titlen, hoved og hals foran af Enge Go On med Dale Swift Dale Swift.
Murraymint ejes af sin træner Catharina Väng og det var også hendes første sæsonsejr.
En time senere kom der nyt pletskud fra Catharina Väng.
Det var favoritspillede Rival Son, der vandt med hendes lærling Jessica Ohlsson foran Little Warrior med Malin Holmberg.
Stutteri Hjortebo blev i aftes hyldet for nok en titel som årets opdrætter i Danmark.
Familiedynastiet i Bjerringbro indkasserede endnu en sejr, da deres opdræt Reet Petite vandt redet af Malin Holmberg før Amara og en lidt skuffende 18:10 favorit Dapple.
Den danskopdrættede hest trænes af Paul Fitzsimons, som overtog Hans Adielssons stald efter 2018- sæsonen.
Vinderhestens største bedrift til dato er andenpladsen i Svenskt Oaks.
Det var første trænersejr i år for Hans Adielssons efterfølger.
Det blev mere dansk og Appel au Maitre, som fik sin anden afkomssejr, da Morten Nielsen opdrættede Surfers Paradise, var helt overlegen og vandt med 5,5 længde foran Philango.
Hjemmebanetræneren Patricia Gordin træner Mortens Nielsens opdræt, som blev redet til sejr af Emelie Gustafsson. Det var både træner og rytters første sejr i år – rytteren i hendes første ridt i denne sæson.
Patrick Wahl er blandt fløjtrænerne på Bro Park.
Han hentede nu sæsonens anden trænersejr, da Andres Chávez lidt uventet nåede først til mål med Double Cash til oddset 14,34.
Parret sejrede nemt med 2,5 længde til andenhesten Savano. Det var første ridt i år for Andres Chávez.
Og det var ikke langt fra en double til Andres Chávez.
Han og Valon måtte imidlertid se sig henvist til andenpladsen i en tæt duel med Gert Schillström-trænede Spirit River, som vandt under Emma Nordin. Hendes fjerde vinder i år, og hun fronter i rytterligaen på Bro Park.
Det var trænerens første sejr i år.
Træner Caroline Malmborg blev noteret for årets anden trænersejr, da hendes trænede House In Order vandt med Fredrik Janetzky, som endelig fik vind i sejlene efter meget stolpe ud.
Første sæsonsejr til jockeyen.