36.800 kroner i erstatning for fejlagtigt sletning i Jyllandsløbet
Ved en menneskelig fejl er Mette Fruergård- trænede Record Breaker blevet fejlagtigt tvangsslettet i Jyllandsløbet på søndag.
”Det er menneskeligt at fejle, men det er så surt. Det er løbet, jeg har satset på i år, siger Mette Fruergård.
I stedet for at blive optaget på startlisten i Jydsk Derby (Jyllandsløbet) er Record Breaker kommet med i Petit Prix.
”Jeg har forhandlet mig frem til at få fjerdepræmiens 36.800 kroner, og at min hest samtidig må starte i Petit Prix, fortsætter nordjyden.
”jeg har sat min hest op til at skulle løbe i Jyllandsløbet, men nu kommer den på en helt anden distance. Jeg er rasende over det, men som sagt laver vi alle fejl, siger Mette Fruergård.
Record Breaker er maiden og står efter 64, så umiddelbart kan man synes det er god business for Mette Fruergård, at få fjerdepræmien, men det afviser hun.
”jeg vil meget hellere haft at hesten havde startet i Jyllandsløbet. Jeg har en hest, som er helt på toppen til på søndag, forklarer Aalborg-damen.
Mette Fruergård har i øvrigt ikke længere Scandinavian Open vinderen Efesos stående i stalden som avlshingst.
”Jeg har for mange heste. Han er kommet op til et godt hjem i Løgstør, fortæller Mette Fruergård.