5 sejre i træk!
Den 4-årige vallak, Swinging of Venice med Ulrika Holmqvist klarede også at vinde sin femte sejr i træk søndag eftermiddag på Bro Park.

Det er en flot udvikling Swinging of Venice har gennemgået inden for de sidste tre måneder, hvor den er gået fra at have et handicap på 56 og til 72!
Det er sket ved at vinde fem løb på stribe.
Det var anden start i år for Swinging of Venice, og den var derfor ikke straffet for sejren den 3. januar i eftermiddagens løb, som den vandt efter kamp med hals foran Sir Duke.
Ved samtlige fem sejre har det været Ulrika Holmqvist, der har siddet i sadlen på Swinging of Venice, der ejes af travtræneren Stefan Melander og formeldt trænes af Annika Sjökvist.
Annika Sjökvist havde i øvrigt en meget fin dag på Bro Park, idet hun udover Swinging of Venice også kunne modtage Saltillo og Arabianranta i vindercirklen – begge redet til sejre af Alina Ôhgren.
Patrick Wahl havde også en god dag med to sejre. Dem sikrede hhv. Dust Devil med Fredrik Janetzky og Falkor med Elione Chaves.
Falkor afsluttede stærkt og fangede storfavoritten Nyhavn, der ellers lignede en sikker vinder bare 200 meter fra mål.