42 millimeter i Klampenborg siden fredag
Det kraftige regnvejr, der gik ind over København i går kan ikke undgå at sætte sit præg på eftermiddagens løbsprogram på Klampenborg Galopbane.
Der kommer mange trætte heste til mål i dag i Klampenborg.
Banen har nemlig fået 42 millimeter nedbør siden i går, fortæller tidligere træner og topjockey Gert Hansen her til morgen.
”Der kom 31 millimeter i går og yderligere 11 her til morgen, men nu er det tørvejr. Der er absolut ingen fare for aflysning, det har været tørt i en længere tid, så banen kan tåle meget, beretter Gert Hansen.
”Holder regnen sig væk indtil løbene er forbi vil den tørre en del, men den bliver temmelig blød, oplyser Gert Hansen.
Eftermiddagens hovedløb er Auktionsløbet med 600.000 kroner i samlet præmiesum, men også det klassiske St Leger over 2800 meter samt hoppernes Fabellaløb er på programmet.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her