Al Shemali bliver hos Berner Olsen
Succeshingsten Al Shemali, der fik endnu en klassisk vinder i sin første årgang, da My Vision vandt Svenskt 1000 Guineas, vil også i 2022 og 2023 være opstaldet hos Berner Olsen.

Foto Elina Björklund
Hingsteholder og opdrætter Berner Olsen var ikke uventet glad efter storløbsdagen på Bro Park.
Avlshingsten Al Shemali, der er opstaldet hos ham, fik nu sin anden klassiske vinder i hingstens første årgang, da My Vision aflagde maidentitlen og sejrede i Svenskt 1000 Guineas.
For nogle uger siden havde Al Shemali datteren My Jamil givet faderen første klassiske sejr i Mowerinaløbet.
”Det er enestående i hingstens første årgang, og så med så få afkom, siger Berner Olsen.
Al Shemali er far til 14 afkom i sin første årgang.
12 af de 14 har startet, hvoraf syv har vundet. I penge er dens afkom i første årgang tæt på to millioner danske kroner, og indeværende sæson er ikke en gang midtvejs!
”Jeg har kontrakt på Al Shemali både i 2022 og 2023, siger Berner Olsen.
” Han har bedækket omkring 20 hopper i år, hvilket er alt for lidt. Han burde have haft 50 hopper til bedækning med den succes, synes Berner Olsen.