Ambulance-uheld forsinkede løbene på Bro Park
Selv en ambulance kan komme ud for et uheld, og det betød, at løbene på Bro Park søndag blev afviklet med mere end 4 timers forsinkelse.
Den ambulance, der skulle have været til stede under løbene på Bro Park, kom ud for et uheld på vej til banen, og det tog tid før man havde en erstatning klar.
1. løb, der skulle have været redet klokken 11.55, kom derfor først afsted klokken 16.10.
I V64-spillet fik man serveret flere artige overraskelser, og blot to systemer havde løst den rigtige kombination.
Det ene system, der havde kostet 1.728 kroner, var spillet udelukkende efter puljen for 6 rigtige, og vandt derfor i alt 345.710 kroner.
Det andet vindende system, der havde kostet over 2.000 SEK vandt i alt 156.651 kroner.
Også i V4-spillet var der gode gevinster og to af de vindende systemer var spillet hos Derby25 i Danmark.
Det ene havde kostet 788 kroner – det andet 1.176 kroner.
Gevinsten blev på 52.782 kroner.