Amerikansk dopingsag bremser præmier fra Saudi Cup.
Endnu ingen præmieudbetaling fra Saudi Cup, som vandtes afMaximum Security, hvis træner Jason Servis er anklaget i den store amerikanske dopingsag.
Endnu er der ikke foretaget nogen præmieudbetaling fra verdens hidtil højst doterede galopløb, The Saudi Cup, der blev redet den 28. februar med en samlet præmiesum på 20 millioner dollars.
Jockeyklubben i Saudi Arabien har i en pressemeddelelse 2. Påskedag meddelt, at man har iværksat en egen undersøgelse på baggrund af de sager, der er rejst af FBI i USA, og Maximum Securitys træner Jason Servis betragtes som en af hovedmændene, og indtil denne undersøgelse er afsluttet, vil der ikke blive udbetalt præmiepenge fra The Saudi Cup.
Samtidig med denne meddelelse offentliggør Saudierne også at hesten Sun Hat, der redet af amerikanske Mike Smith vandt en sikker sejr i et af de løb, der indgik i en international jockeymatch, er testet positiv for Cobolt.
Sun Hat er diskvalificeret og Mike Smith mister førstepladsen i konkurrencen. I stedet er Sibylle Vogt fra Schweiz vinderen.