Birgitte Nielsen har fået knækket kurven
2021-sæsonen var den hidtil dårligste sæson for Aarhus træneren Birgitte Nielsen med præmier for blot 213.300 kroner, som sendte hende fjernt fra hendes ellers obligatoriske plads i Nationalligaens Top10.
Men JVB-træneren har fået rejst sig, og synes så godt som sikker på at være tilbage i det celebre selskab.
Efter lørdagens løb på hjemmebanen har Birgitte Nielsen passeret 400.000 kroner i indredne præmier til hesteejerne i år.
Birgitte Nielsen har aktuelt ni heste i træning, og har nok så vigtigt den næsthøjeste sejrsprocent blandt landets 10 mest vindende træningsstalde.
Lea Olsen var bagud 20-21 til faderen Bent Olsen inden lørdagsløbene i duellen om at sadle flest vinderen blandt træningsstaldene i Danmark.
Hun havde 11 starter i går mod faderens nul, men den ”ville ikke ind”.
Det blev lige ved og næsten, gang på gang.
Nationalligaens Top10 søndag:
- Niels Petersen (DK filial) – 2.502747 kroner – 86 starter – 12 sejre – sejrsprocent 13,95
- Bettina Andersen – 2.044.505 kroner – 96 starter – 14 sejre – sejrsprocent 14,58
- Lars Kelp – 1.902.052 kroner – 29 starter – 8 sejre – sejrsprocent 27,58
- Bent Olsen – 1.806.837 kroner – 219 starter – 21 sejre – sejrsprocent 9,58
- Søren Jensen – 1.649.148 kroner – 93 starter – 9 sejre – sejrsprocent 9,67
- Lea Olsen – 1.414.807 kroner – 131 starter – 20 sejre – sejrsprocent 15,27
- Rikke Rohbach Bonde – 1.414.807 kroner – 108 starter – 12 sejre – sejrsprocent 11,11
- Brian Wilson – 758.991 kroner – 114 starter – 12 sejre – sejrsprocent 10,52
- Sandie Kjær – 442.984 kroner – 52 starter – 7 sejre – sejrsprocent 13,46
- Birgitte Nielsen – 416.038 kroner – 43 starter – 8 sejre – sejrsprocent 18,60