Bliver der væddeløb – og hvornår?
Endnu er det uvist om Klampenborg Galopbane kan åbne portene til en ny sæson den 18. april – og hvis det skulle ske – så bliver det i hvert fald uden publikum på tilskuerpladserne.
Mens der fortsat både afvikles trav.- og galopløb i Sverige, så er afviklingen af hestevæddeløb sat på hold – ikke blot her i Danmark men i det øvrige Europa og i store dele af USA og Canada-.
Den åbning, som Statsminister Mette Frederiksen gav til Danmark mandag aften, hvorefter skoler og børnehaver åbner for børn op til og med 5. klasse, var ikke som sådan af betydning for hestevæddeløbssporten.
Det var til gengæld Statsministerens anden udmelding om, at større forsamlinger ( over 10) og festivaler etc. ikke må afvikles frem til og med udgangen af august.
Det betyder, at skulle dansk trav- og galopsport få held med ansøgningen om at afvikle væddeløb, så vil både Derbydagen for galop og for trav (der begge ligger i august måned) bliver afviklet uden publikum.
Hvis man da ikke flytter de to storløbsdage til en dato, hvor der atter et åbent for tilskuere.
Men situationen er uvis på dette punkt.
En ting er imidlertid sikkert, og det er at Corona-virussen florerer i samfundet og kan slå ned når som helst, hvis man ikke tager sine forholdsregler.
Vi kan håbe på, at sundhedsmyndighederne vil kunne acceptere at en væddeløbsbane er en arbejdsplads og derfor ikke vil være underlagt kravet om max. 10 personer på et sted.
Hvis hestevæddeløbene i Danmark kommer i gang, vil det betyde en enestående mulighed for sporten for at profilere sig over for den danske befolkning.
Den tid, hvor trav- og galopsporten var Danmarks næststørste publikumssport efter fodbolden og havde faste skribenter på alle landets dagblade er forbi – og kommer ikke igen.
Men genoptages løbene vil det være oplagt at promovere spil på heste over for de mange, der i dag mangler deres daglige spilleobjekter i form af fodbold, håndbold etc.