Bolette tror fortsat på Top10 i år
Landets tredjestørste by Odense har akkurat nu ingen træner i Top10 i hverken travsport eller galopsport.
I fjor klarede Bolette Rosenlund det for fynboerne, og der er også hendes målsætning i år selvom hun lige nu er udenfor ”varmen”.
”Der er kun nogle få tusinde kroner dertil. Jeg tror stadigvæk på det, og forhåbentlig er jeg der efter Klampenborgs løb på lørdag, siger hun torsdag morgen.
”Cornelia er min bedste chance på dagen. Hun træner storartet. Det er lige nu meningen hun også skal løbene i 2021, siger hendes træner.
”Esphahan er meget hårdt inde i sit løb men under udvikling. Vand i banen passer til ham, og de 2800 meter er ingen ulempe. Jeg er god tilfreds med en præmie, beretter Bolette Rosenlund.
Den fynske træner nåede 528.134 kroner til sine hesteejere i fjor. I år er det hidtil blevet til 273.546 kroner.
”En hest som Aristoteles har ikke haft den sæson jeg troede og håbede. Han fungerer ikke så godt i provinsen som i Klampenborg, men jeg har ikke løb til ham i Klampen borg så han kommer på Fyn i næste uge, fortæller Bolette Rosenlund.
”Det er min nuværende plan at prøve ham på Jägersros dirt inden sæsonen er slut. Det har han ikke prøvet hidtil. Han træner stærkt i sandet her på Fyn, oplyser Bolette Rosenlund.
Ann-Charlotte K. Wedsgaard indehaver lige nu tiendepladsen i Top10 listen blandt danske trænere med 279.848 kroner.
Bolette Rosenlund passerer Wedsgaard, hvis hendes heste på lørdag indløber 6.303 kroner, da Aalborg træneren ikke har hest til start i Klampenborg.