Brunello har smidt pelsen og ser lækker ud
Efter en skuffende 2022 sæson med præmier for blot 35.000 kroner, blev Brunello trænerskiftet før jul som vi tidligere kunne oplyse.
Fra Niels Petersen til Tina Mortensen.
– Vi er gået i gang med træningen med hende efter ferien, fortæller hoppens nye træner.
– Brunello har smidt pelsen. Hun er lækker. Det bliver vældig spændende, synes Tina Mortensen.
Nu femårige Brunello er dobbelt storløbsvinder. Som toåring vandt hun Vinterfavoritternes Ærespræmie i Marc Stotts træning, mens Dansk Oaks-sejren i 2021 foregik i regi Nels Petersen.
Fynskejede Brunello er vinder af tre løb og 374.324 kroner. Hun åbner 2023 efter 81.
Jævnaldrene med Brunello er en anden klassisk vinder i Tina Mortensen-stalden. Den norske Oaks-vinder Flambeau Rouge.
– Hun er fortsat på ferie. Vi starter først træningen med hende i næste måned, siger Tina Mortensen.
Aalborg-træneren har en klart bedre stald nu i forhold til for 12 måneder siden.
– Jeg har 15 heste i træning lige nu hvoraf seks er toåringer, fortæller en forventningsfuld Tina Mortensen, som også er styrket på mandskabssiden.
– Virkelig. Vi er seks piger som alle kan ride i træningen. Tre forholdsvis nye samt Maria Jørgensen, Ditte Bundgård og jeg selv, fortsætter Tina Mortensen.
– Jeg rider dog ikke så meget selv, men det bliver da til en tur ind i mellem, oplyser Nordjyllands fløjtræner i galopsporten.