Bundgaard ser tilbage på Niels Petersens derbyshow og Rikkes dobbelte derbyvinder
I et tilbageblik på det forgangne år rager to begivenheder op over mængden i dansk galopsport.

Foto Burt Seeger
Niels Petersens mageløse danske derbydag med sejre i syv løb på dagen, ud af syv mulige.
Tidernes bedrift på en derbydag i Danmark.
Hovedretten Dansk Derby var med i den utrolige fest med Iron Butterfly om vinder.
En hest som næste år skal forsøge at tage springet op i den ældre elite.
Personligt tror jeg på bedre odds på den konto for Søren Jensen-trænede Good Fortune, som også havde en fremragende sæson med sejr i Breeder’s i Sverige.
Niels Petersen blev den første Øvrevoll-træner i historien, som vinder trænerchampionatet i Klampenborg. Han var tæt på for nogle år siden, men blev sorteper i duellen med Bent Olsen.
Sidstnævnte havde ingen jubelsæson, men vandt alligevel den danske trænerliga, og trods altså også to klassiske sejre ud af 15 mulige i Skandinavien
Der findes hobevise af trænere som aldrig vinder klassisk løb.
Dem har Bent Olen vundet mængder af, og fik altså to mere til samlingen i år.

Den helt store overraskelse har været den unge Klampenborg-træner Rikke Rohbach Bonde med sejr i både Svenskt og Norsk Derby.
I sin kun anden hele sæson som træner vandt hendes trænede Stroxx Carlras både Svenskt og Norsk Derby.
Fantastisk og naturligvis også for ejerfamilien, som er blandt de hårdest satsende i dansk galopsport.
Er det hesten som kan repræsentere Danmark udenfor Skandinavien, som Rikke Rohbach læremester Søren Jensen så fornemt prøvede det på egen krop med duoen Pompøs respektive Music Streak for omkring40 år siden.
Rikke Rohbach Bonde er den eneste nuværende træner med dansk licens, som har vundet Norsk Derby.
Store navne som Søren Jensen og Bent Olsen har aldrig gjort det, og Rikke Rohbach Bondes tidligere chef Søren Jensen har heller ikke vundet Svenskt Derby.
Det sætter i den grad datteren af travsportsfolkene Thomas Bonde og Birgit Rohbach,
Rikke Rohbach Bondes præstation i relief.
Galopsporten i Danmark bliver efter min mening ikke tilført tilstrækkelige midler til at levere et højt kvalificeret Scandinavian Open.
Løbet, som blev stiftet i slutningen af 70’erne, med verdensstjernen Lester Piggott på vinderpladsen de to første gange.
Hædershesten Suspicious Mind genvandt Scandinavian Open, men er jo en hest uden internationale kvaliteter.
Var spurv i tranedans i Tyskland i år i en bestemt langtfra international konkurrence.
Det skal naturligvis være gratis at starte i Scandinavian Open, som det er i travsportens Copenhagen Cup.
Lunden får et stort tilskud til afholdelsen af Copenhagen Cup, og Klampenborg fortjener et langt større bidrag til SOC-dagen.
Lunden har som sidegevinst fået mere end 300.000 kroner hjem i sponsorat for salg af Copenhagen Cup i år og i fjor.
Et sponsorat, hvor sponsoren betale med bedækninger ved avlshingste, hvor bedækningerne blev handlet på netauktioner.
Kan det være en ide til sponsoratet af Scandinavian Open af få en bedækning ved samtlige avlshingste i Skandinavien?
Jeg tror ikke der findes nogen, som ikke vil sige ja til en billig promovering.

Lea Olsen kom, så og sejrede i sin første sæson som professionel træner, med flest trænersejre blandt trænerne i Danmark.
Den kommende Klampenborg-træner Lea Olsen synes 100 procent moden til at overtage sin fars trænerforretning, når Bent Olsen lader sig pensionere på et tidspunkt.
Aalborg galoppen fik i år sin første klassiske vinder. Tina Mortensen-trænede Flambeau Rouge med sejr i Norsk Oaks, en sejr der også sikrede Mortensen Top10 placering i nationalligaen.
På Fyn blev en galophest var årets oftest vindende hest i fynsk træning . galop eller trav. Den tidligere travsportspige Heidi Schmidt træner fuldbloden Cornelia, der sejrede fire gange.
Heidi Schmidt har i flere år døjet med helbredet. Må hun blive 100 frisk og give det chancen som professionel.
Hun har hele pakken.
Skuffelsen i år har været ungdomsarbejdet i dansk galopsport.
Mens ponytravsporten stormer frem i Danmark, er trafikken i stik modsat retning i galopsporten.
Indenfor enhver sportsgren er ungdomsarbejdet af kolossal betydning, men det er tilsyneladende ikke gået op for ledelserne rundt omkring i dansk galopsport.
Svagt og sårende. Alarmklokkerne bør ringe her og der. Træner Johnny Reimers sønderlemmende kritik af det manglende initiativ på dette område er helt på sin plads.
Kig på modsatte side af Øresund, hvor svenskerne høster frugterne, af et i bund og grund helt simpelt ungdomsarbejde, med den tidligere topjockey Fredrik Johanssons som mentor og lærer.
Godt nytår.