Bundgaards Derbyminder: En Aarhus-historie i 1980
Da derbysejren sensationelt gik til Smilets By
Ikke færre end 22 heste deltog i Dansk Derby i 1980
De heste, der på forhånd havde de mindste chancer, indgik med et fælles spillernummer i totoen, og dem var der en hel del af, og det fælles hold i spillet endte til 68:10.
Og det var en af de totalt utippede heste, som vandt Dansk Derby for 42 år siden.
Aarhus-hesten Topline. Trænet af Eyvind Jensen og redet til sejr af Ivan Illingworth.
Soames-sønnen Topline havde langt frem i opløbet på den dybe bane til Mai og Hans Adielsson-trænede Marribo/Gunnar Nordling, men kort før mål fik Topline grebet.
”Jockeyen red perfekt da han valget at blive ude ved rækkeværket, hvor underlaget var mindst krævende, smilede Eivind Jensen efter derbysejren.
Hjemmeholdets Kim Stummann havde favoritterne i form af Jyllandsløbs-vinderen Roi Metronome med Lars Kelp samt Sir Scanomat med Janos Tandari.
Roi Metronome endte bedst som nummer tre mens Sir Scanomat blev nummer fire.
Derbysejren var Toplines enlige sejr i derbysæsonen.
Hvilket tidspunkt at prikke topformen!
Topline var ejet af Winnie Wittrup og opdrættet af Jens-Erik Sahlin.
Derbydagen i 1980 vil også blive husket for sejr til Nakkepet, der jo fejlagtigt fik lagt vinderdækkenet på i derbyet nogle år forinden, som vi kunne fortælle forleden.
Nu var der ingen slinger i valsen.
Nakkepet sejrede foran Tony Vale.
Dansk Galops nuværende formand Nick Elsass var ikke langt fra en vinderbuket i amatørløbet på derbydagen i 1980.
Han blev nummer to med Grand Kabale, kun besejret af Frances Wist med Jan Junker i bøjlerne.