Charming Knight pudser derbyformen af
Derbyfavoritten Charming Knight med Oliver Wilson får sin sidste start inden Dansk Derby i lørdagens Derby Trial Stakes på Klampenborg.

Brian Wilson-trænede Charming Knight med Oliver Wilson i sadlen er ubesejret i to starter i år over hhv.
1600 m og 1800 meter.
Nu gælder det 2200 meter i Derby Trial Stakes, og at dømme ud fra Charming Knights afstamning, så burde han hverken få problemer med den distance – eller derbydistancen, der er 200 meter længere.
På lørdag har Charming Knight ydermere10 kilo i hånden i forhold til konkurrenterne– han er handicappet til 88 – My Ladybug fra Bent Olsens stald er næsthøjest med 78!
På programmet står også Hans Erik Westerbergs Mindeløb, og her er Søren Jensen-trænede Good Fortune med Oliver Wilson et godt bud på sejren.
Se de foreløbige programsider til Klampenborgs løb på lørdag – klik her