Da Sara Slot var tæt på at blive landschampion
Ingen kvindelig jockey har nogensinde vundet landschampionatet i Danmark for professionelle jockeys.
Men det var så tæt på som nærmest overhovedet muligt i 2006.
To ryttere kæmpede om titlen lige til det sidste.
Kim Andersen og årets helt store overraskelse Sara Slot.
Sæsonfinalen på de danske baner i 2006 blev afviklet i Aarhus den 10. november.
Kim Andersen førte med 22 sejre mod Sara Slots 20, inden løbene på JVB.
Andersen blev hjemme i hovedstaden, mens Sara Slot havde ridt i samtlige tre løb ved punktummet for den danske sæson.
Sara Slot havde et nærmest straffespark uden målmand i det indledende løb på finaledagen.
På ryggen af Michael Sørensen-trænede Aladar. Spillet til Tarok-odds i totoen. 14 for en satset tier.
Aladar og Sara Slot eksekverede med sejr, seks længder klar af løbets toer.
Nu stod det 22-21 i Kim Andersens favør.
Kim Andersen var foran på flest andenpladser, så kravet til Frøken Slot var to sejre, i årets to sidste løb i Danmark.
Med Desdemona spillet til tre gange pengene, og Red Passion til fire gange indsatsen.
Ingen af dem vandt.
I samme 2006 vandt Sara Slot sin hidtil største sejr i karrieren.
Gruppe 3-løbet Scandinavian Open med Derbyvinderen Halfsong.
Den første kvindelige jockey med sejr i Scandinavian Open.
Sikke en sæson for Sara Slot.
Foto: Burt Seeger