16 jul2021
Dansk derbyvinder stoppede Ginmann
Master Bloom besejrede Ginmann på Øvrevoll
Det lykkedes ikke Tobias Hellgren-trænede Ginmann at hjemtage et hattrick, da den torsdag aften stillede til start på Øvrevoll.
Med Anna Pilroth i sadlen blev Ginmann fjerde – slået med 4,5 længde af vinderen Master Bloom, som også var spillernes foretrukne til 23:10 i totoen.
Cathrine Erichsen-trænede Master Bloom vandt for tre år siden Dansk Derby, da den højst overraskende henviste storfavoritten King David til runner-up pladsen.
Cathrine Erichsen og Anna Pilroth var således konkurrenter i løbet, men de var også på fælles hold denne aften, og det blev bingo.
I hovedløbet Eyvind Lyches Mindeløb vandt Anna Pilroth på ryggen af Cathrine Erichsen-trænede My Birdie. Sejrspræmie 50.000 NOK.