Dansk sejr på Bro Park
Blandt dagens vindere på Bro Park var danskopdrættede Littleredcorvette.
Littleredcorvette (Appel du Maitre), der er opdrættet af Stutteri Hjortebo, trænes af Ylva Brandt og blev redet til kneben sejr af Malin Holmberg.
Det var årets første sejr til Littleredcorvette i femte forsøg.
Der var 33..200 SEK i førstepræmie og foreløbig er det blevet til 49.594 SEK i denne sæson og i alt 346.094 SEK i karrieren.
Der ruller godt blod i Littleredcorvette, der kommer ud af en af dansk fuldblodsavls bedste hoppelinjer, der går tilbage til Allwins (født 1984) og som op mod vor tid har givet bl.a. derbyvinderen Sir Henry, millionæren Edge of Eternity m.fl
Moderen til Littleredcorvette, Diamond of York (Richard of York) er helsøster til Lady Clementine – moderen til Sir Henry.
Diamond of York hidtil mest vindende afkom er Negroamaro (Academy Award), der har indløbet 274.511 DKK – den er i øvrigt i blod helbroder til Sir Henry.
I Sverige er Per-Anders Gråberg nu i spidsen på jockeylisten, idet han vandt to sejre og har dermed været først over stregen 10 gange i år.