Danskejet debutvinder i Oslo
Fynske Stald Miga Horses havde en fin debutvinder på Øvrevoll torsdag aften.

Fynboen Michael Garbers, Miga Horses har vind i sejlene for tiden med sine heste hos den skandinaviske championtræner Niels Petersen.
Torsdag aften kom ny sejr, da Michael Garbers toårsdebutant Chianti sejrede under Carlos Lopez.
Zarak-sønnen Chianti var favoritspillet i totoen til 25:10, og sejrede foran staldkammeraten, den danskfødte Go Go Gadget søn Ghost Town, som også gjorde sin første start. En halv længde adskilte duoen i mål.
-Næste opgave bliver Dansk Auktionsløb. Det bliver nok et hårdt løb, og jeg håber han bliver klar, men der kun 2,5 uge til løbet, fortæller Michael Garbers.
Niels Petersen er på sikker kurs på vej mod endnu et trænerchampionat på Øvrevoll.
Norsk Mesterskab for treåringer gik også efter bogen.
Catrine Erichsens 17:10 favorit Purple Ace v. Born To Sea sejrede foran samme træners My Birdie, der var spillet til 31:10.
De to var klassen bedre end feltets fire øvrige deltagere.
Der var 80.000 NOK til ejer af sejrende hest.