Derbyvinder udgår på søndag
Derbydagen på søndag i Klampenborg bliver uden forrige års danske derbyvinder Queen Rouge, fortæller hendes træner Niels Petersen fredag morgen.
Queen Rouge, der ejes af Mme Fernande, er vindertippet i baneprogrammet i Fawzia Stakes, men hun bliver slettet.
”Queen Rouge står med en halsinfektion. Hun fungerede ikke sidst på Jägersro, og nu ser vi de kommende måneder an om hun kan finde sig selv, ellers er løbskarrieren slut og så bliver det avl fra næste år, siger Niels Petersen.
Træneren fik trænersejr i aftes i Norsk Derby Trial Stakes med samme ejers White Heart.
”Det var flot i sæsondebuten. Hesten er forberedt i Klampenborg, og kom hertil fra Klampenborg. Bliver i Oslo i hvert fald til og med Norsk Derby, fortæller Niels Petersen.
Træneren var også tilfreds med Alligate, som var femte i Norsk Derby Trial Stakes.
”Bliver en kanonhest på sigt. Jeg håber og tror hans placering i går er nok til en plads i Norsk Derby. Han gik med et kilos overvægt i aftes, siger Niels Petersen.
”Mit håb er stalden får fire-fem heste med i Norsk Derby.
Norsk Derby rides søndag den 22. august. 14 dage forinden på søndag gælder det Dansk Derby, hvor den regerende skandinaviske trænerchampion har fire heste med.
”Det er fire godt kort, som er meget jævnbyrdige på forhånd uden jeg synes vi har favoritten..
”Hollywoodboulevard gik et kanon arbejde forleden, og kommer forbedret i forhold til sidst. Iron Butterfly har ikke prøvet Klampenborg tidligere, og skal på distancen for første gang. Den har høj klasse, synes Niels Petersen.
”Habla kommer fra sejr i Derby Trial Stakes. Ingen problem med distancen, og Brunello var til sin fordel i derbygaloppen i mandags, bedømmer Niels Petersen.
Brunello er helsøster til Dansk St. Leger vinderen Steinway, så vi tror den står distancen, tilføjer hestens opdrætter Søren Hjorth Jensen.