Double til Oliver i Stockholm
For en gang skyld var Oliver Wilson taget til Bro Park for at ride en onsdag – og det fortrød han sikkert ikke!

Klampenborg -jockeyen Oliver Wilson rider ikke så hyppigt i Bro Park på de ordinære løbsdage i den svenske hovedstad, men det gjorde han onsdag.
Danskeren havde tilmed hele syv ridt, og de blev forvaltet til fire placeringer i totorækken.
Nemlig, to sejre og to tredjepladser.
Vinderne har fælles træner i alt mere fremgangsrige Kahlil De Burca.
Det var to-åringerne Malik Alfaykinj og Lawyer Up, som Oliver Wilson red til sejr, og som begge kom i vinderklubben for første gang.
Kahlil De Burca har forrygende staldform for tiden. Med doublen i dag har hans stald 31 vindere i år.
Ni flere end danskeren med flest trænersejr i år. Lea Olsen med 22 førstepladser.