Dramatisk derbyoptakt for Jacob Johansen
To gange blev Jacob Johansen kastet ud af sadlen, da han torsdag eftermiddag var til start i Aarhus.
Det er et farligt job at være galopjockey, og det fik man nye beviser på denne tirsdag.
Mest dramatisk var det i 1.løb, hvor Stratego med Jacob Johansen sprang skævt ud af boksen, og det betød, at Jacob Johansen blev kastet til jorden.
Jacob Johansen kunne heldigvis selv rejse sig og slap med en skramme over næsen.
Også da Jacob Johansen skulle ride Go Goofy, gik det galt. Her trådte hesten forkert og Jacob Johansen røg af.
Bedre gik for Jacob Johansen i dagens hovedløb, Ritmester Frigaaards Mindeløb, hvor han besatte en andenplads med Keld Chr. Karlsens Araka Li, der ikke kunne fange frontrunneren Smooth N Royal med Mathilde Lund Johansen – træner af Rikke Rohbach Bonde.