Drømmehoppen for enhver fortsætter en sæson mere
Der findes næppe en hesteejer i Skandinavien, som ikke kunne tænke sig at eje nu seksårige hoppen Havana Red.
Med 10 sejre i 29 starter, med præmier for 1.602.920 SEK.
– Jeg håber og tror hun så minimum kan levere samme niveau som i fjor, fortæller hendes træner Lennart Reuterskiöld jr fredag i telefonen.
Havana Red har i gennemsnit pr. start tjent 55.273 SEK til sine ejere.
Danske The JC Organization ApS.
Det er blevet til flere storløbssejre for den alsidige hoppe, som har givet baghove raden rundt på alle Skandinaviens fem førende væddeløbsbaner.
Jägersro, Bro Park, Göteborg, Klampenborg og Oslo.
Havana Red kom så og sejrede allerede i debuten.
Som toåring for hendes tidligere træner Francisco Castro. Sejrede overlegent med fire længder til nærmeste vidne, uden at være redet i bund.
Det duftede af mersmag, denne fredag i Skåne.
– Hun er som mine øvrige heste ganske langt fremme for årstiden. Vi har haft gode træningsforhold på Jägersro, synes Lennart Reuterskiöld jr.
Havana Red har blot været uplaceret tre gange. Heraf de to som treåring på Meydan, hvor tempoet var for højt for hende.
Havana Red har som bedst løbet efter 90. Med tiden bliver hun utvivlsomt en kolossal attraktiv følhoppe, men det bliver tidligst i 2024, konstaterer hendes nuværende træner.
Foto: Burt Seeger