Dubai-hest prøver igen
Den skandinaviske trænerligas nuværende nummer et Susanne Berneklint har en enkelt hest til start ved onsdags-galoppen på Bro Park. Det er Dubai-hesten Master Blaster, som for første gang rides af en lærling i løb.

”Den har en høj vægt i løbet så jeg har taget chancen og har startmeldt med en lærling, fortæller Susanne Berneklint.
Jay Drew Kozaczek skal forvalte chancen.
”Det er første gang han rider for mig. Han er en forholdsvis høj fyr, som har 59 som laveste ridevægt. Det gør der ikke skal så meget bly med, siger Susanne Berneklint.
Master Blaster har startet en gang siden hjemkomsten fra Dubai. Her var han femte.
”Det er bare at glemme den start. Han blev groft redet ned og tabte begge sine bagsko. Jeg tror på en god chance på Bro Park, siger Susanne Bermeklint.
Master Blaster fik en enkelt præmie med hjem fra Dubai i to starter som nummer seks.
I kraft af sin succes i Dubai har Susanne Berneklint passeret millionen i præmier til hesteejerne i år – som den eneste i Skandinavien.
Bro Park har i alt 8 løb på programmet, der indledes klokken 12.20.
Jacob Johansen, der vandt tre løb på Klampenborg i mandags, har to ridt på Bro Park – og har gode muligheder for at vinde med dem begge.
Det er i 2. løb Hot Chocolate og i 3. løb Plantstepsdream – begge heste trænes af Lennart Reuterskiöld Jr.
Baneprogrammet til Bro Park kan downloades på dette link – klik her
Såvel DanToto som Derby25 har spil til løbene.