28 jan2021
Endnu et tilfælde af foder-doping
Dansk Galop melder på deres hjemmeside, at endnu en prøve fra North Bay Sunrise har vist sig positiv med koffein.
Dansk Galop skriver:
Endnu en positiv dopingprøve af NORTH BAY SUNRISE
Som tidligere oplyst blev NORTH BAY SUNRISE testet positiv for koffein i forbindelse med sin sejr i Aalborg den 21. juli 2020, men dopinglaboratoriet har nu oplyst, at også prøver, som blev taget af hesten efter dens sejr i Aarhus 11 dage senere, indeholdt mere koffein end tilladt.
På baggrund af undersøgelser af sagen lægges det til grund, at årsagen til de positive prøver er forurenet foder.
Hestens træner Lea Olsen ifalder ikke nogen straf, men NORTH BAY SUNRISE bliver diskvalificeret og løbsresultatet rettet.