Engelsk forhindringsrytter til Søren Jensen
Klampenborg træneren Søren Jensen har styrket sig på mandsskabssiden med englænderen Samuel Jukes, der så sent som sidste år red på Cheltenham og var femte i sit hidtil sidste ridt i løbssammenhæng.
”En vældig behagelig fyr med en god størrelse og god erfaring. Han var i lære i England samen med blandt andre William Buick, siger Søren Jensen.
”Forbindelsen er sket igennem Jeppe Eisner, og vi har sørget for bolig til ham. Samuel Jukes er indkvarteret på Hotel Postgården i Kgs. Lyngby, fortsætter Søren Jensen.
”Samuel skal ikke ride professionelle løb hos mig, da han på et tidspunkt skal tilbage til England og ride Forhindringsløb som amatør, men han skal måske ride nogle Forhindringsløb her i Skandinavien, siger Søren Jensen.
”Jeg synes det ser godt ud i stalden, og vi glæder os til sæsonstarten – især hvis der åbnes for publikum. Træningsforholdene på banen er optimeret, og fra 1. marts har banen tilknyttet to folk mere, således de er tre, og det kan man allerede se nu, roser Søren Jensen.