Europas største løb
Med 5 millioner Euro i samlet præmiesum findes der intet større løb i Europa end Prix de l’Arc de Triomphe, der rides i eftermiddag på Longchamp-banen i Paris.

2.857.000 Euro eller 19.2 millioner danske kroner er der til vinderen i eftermiddagens Prix de l’Arc de Triomphe, der afgøres som 4. løb på Longchamp med start klokken 16.05.
Efter afbud fra Love, der skulle have haft Franco Dettori i sadlen, kommer 14 heste til start.
To af dem er efteranmeldt for hver 120.000 Euro – 900.000 kroner!
Det er årets Epsom Derby-vinder, Adayar med William Buick, der også har vundet King George VI and Queen Elisabeth Stakes samt Snowfall med Ryan Moore.
Snowfall indledte sæsonen med fire sejre i træk – bl.a. vandt hun såvel The Oaks på Epsom som Irsk Oaks på The Curragh inden hun blev slået til andenplads i Prix Vermeille på Longchamp for tre uger siden.
Løbet virker meget åbent i år med Adayar som favorit til 4 gange pengene efterfulgt af Tarnawa med Christophe Soumillon og Hurricane Lane med James Doyle.
Det regner i Paris og banen vurderes fra morgenstunden på penetrometer til 4.2 – det vil sige blød!
DanToto har spil til hele løbsdagen på Longchamp og har for øjeblikket et specielt tilbud i den store spilleform, 5+, hvor man skal finde de fem første heste over mål i rigtig rækkefølge.
DanTotos tilbud går på at man kan spille for 30 kroner i 5+ – og man får de 30 kroner refunderet!
Læs mere om dette tilbud – klik her