Får Mowerina-heste mulighed for græsgalop?
Med nu mindre end tre uger til sæsonens første klassiske galopløb i Danmark, Mowerinaløbet har hestene i Skandinavien endnu ikke været på græsset.
Græsbanerne er lukket for træning overalt på banerne i Danmark, Sverige og Norge.
”Det er en problematisk ting med Mowerinaløbet i år når løbet rides allerede den 9. maj, fortæller Klampenborg-træneren Inge Mette Dejgaard.
”Endnu vi ved jo ikke om der overhovedet rides løb den 9. maj, men hvis løbene rides den 9. maj, bliver det jo sæsondebut for næsten alle hestene.
”Vi har heldigvis så gode træningsforhold i Klampenborg, så man kan godt træne dem frem til Mowerinaløbet uden løb i kroppen, men det er selvfølgelig ikke optimalt at skulle sæsondebutere i et klassisk løb, som er den vigtigste opgave i år for nogle heste, siger Inge Mette Dejgaard.

”Min Mowerinaløbshest er Ina. Hun er opdelt i 12 anparter, hvoraf jeg selv har tre af dem.
”Jeg håber, at ledelsen på Klampenborg Galopbane giver os mulighed for at gå en græsgalop inden Mowerinaløbet. Græsbanen ser vældig fin ud, siger Inge Mette Dejgaard.
Gert Larsen-opdrættede Ina debuterede med en andenplads, hvorpå hun vandt sine to efterfølgende starter inden det blev til vinterpause.
Ina åbner 2020 med et handicaptal på 73.