17 nov2023
Falkonertjenesten ny kunde hos Sabina Gammelgård
Den hårdt satsende hesteejer og opdrætter Flemming Salomonsen er ny kunde hos træner Sabina Gammelgård, hvis trænerforretning bare ekspanderer. Hun har nu seks fuldblodsheste i træning.
– Jeg har lige modtaget to åringer fra Flemming Salomonsen, beretter nordvestjyden med licens i Odense.
– En hingst v. Elzaam-Visalia, og hoppen Sea The Sunrise v. Juniper Tree-Sea The Shadow, oplyser Sabina Gammelgård.
Hingstens mor Visalia er også mor til Ventuari, som stablede ettaller i Lea Olsens træning. Nåede 10 sejre og præmier for 414.414 kroner.
Hoppens mor Sea The Shadow var tredje i Jyllandsløbet for tre år siden, og året forinden til start i Dubai. Åringen er hendes første afkom.
Foto: Burt Seeger