Festen fortsætter for Hellgren/Pilroth
Fire sejre til makkerparret Tobias Hellgren og Anna Pilroth på Göteborg i dag
Det svenske trænerpar Tobias Hellgren og Anna Pilroth fortsætter med at stable ettaller.
I dag vandt de fire løb ved søndags-galoppen i Göteborg, og parret har nu vundet 13 løb i år til deres stald.
Samtlige fire Tobias Hellgren-trænede heste blev redet til sejr af samboen Anna Pilroth.
I sejrskvartetten var den tidligere danskejede/trænede Ginmann, som nu ser ud til at være et kanonkøb til den svenske stald.
Sejren var den anden i træk til den klassiske vinder, som blev klassisk vinder med sejren i Norsk 2000 Guineas.
Niels Petersen tog til Göteborg med et lille hold, hvoraf en hest vandt. Noble Justic i hænderne på Carlos Lopez.
Søren Jensen trænede King James var fjerde. Fireårige King James ligner en sent udviklet hest i modsætning til dens mor Annaboda.
Sara Slot havde startmeldt Malvado, men den var blandt flere slettede heste i dag.