Fik 20.000 for græsgalop
Lars Kelp lagde ikke skjul på at dagens opgave for General de Vega på Klampenborg Galopbane var en græsgalop for at trimme formen til millionløbet, Voterlöpning på Jägersro den 7. juni.
Franskfødte General de Vega (Lope de Vega) er en hest, der er store forventningerne til. Andet kan der ikke være, når der som åring indkøbes i Frankrig for 120.000 Euro – det er 900.000 danske – og 1,2 million svenske!
Men alt er ikke gået efter planen – som vi kunne fortælle lørdag morgen var General de Vega tæt på at dø under opholdet i Dubai.
Den klarede sig og synes nu fuldt restitueret – og kursen mod sæsonens store opgaver er sat.
Første store opgave er Voterlöpning på Jägersro søndag den 7. juni, og for at finslibe formen havde Kelp anmeldt General de Vega i et 3.årsløb på Klampenborg.
På tal skulle den være klar vinder, og det viste sig også at være tilfældet – selv Lars Kelp blot betragtedes løbet som en græsgalop for den.
General de Vega med Nicolaj Stott vandt let med 2.5 længde foran Billy Byrnes med Jacob Johansen og Prins Valiant med Rafael de Oliveira.
Næstfavoritten Acapello med Elione Chaves skuffede og endte sidst over mål.
For General de Vega var det en velbetalt græsgalop til 20.000 kroner.
Dagens hovedløb, Henrik Leths Mindeløb vandtes sikkert af skimlede Shady Lady (Pistachio) med Oliver Wilson i sadlen.
Shady Lady trænes af Brian Wilson og ejes af Annie Iuul, og det var anden sejr i lige så mange starter i år for den 5-årige hoppe.
Førstepræmien var på 27.000 kroner.
Oliver Wilson var også i sadlen på vinderen af 1. løb, debutanten Granello (Intello), der ejes af Miga Horses og trænes af Marc Stott.
Granello blev som åring købt tilbage for 95.000 Euro på Arqana-auktionen i Deauville.
Faderen til Granello, Intello vandt Prix du Jockey Club (det franske derby) og i hans første årgang er fra 2015, findes bl.a. Gruppe 1-vinderen Intellogent.
Marc Stott havde endnu en vinder på dagen i Sir Churchill, der ejes af Mme Fernande.
4-årige Sir Churchill (Elusive Quality) blev redet til sejr af Jacob Johansen, og det var hestens første sejr siden 2-års sæsonen. Andenhesten, Sir Antonelli er også trænet af Marc Stott.,
Sir Churchill blev indkøbt som 2-åring for 85.000 Pund på Breeze Up, og debuterede på besnærende vis på den danske derbydag samme år.
Derefter blev den sendt til Frankrig i et Listed-løb, hvor den sluttede på en femteplads, slået med 6 længder og så sluttede den sæsonen på Bro Park i Vinterfavoriternas, hvor den var favorit, men slået til en tredjeplads.
Sir Churchill sluttede sin 2-årssæson med et handicaptal på 85.
Fire starter som 3-åring gav bedst en tredjeplads og Sir Churchill droppede til 79 i tal.
Som Oliver Wilson var også Jacob Johansen to sejre.
Udover Sir Churchill vandt han med Sun of a Gun, der ejes og trænes af Maria Quist Ladefoged.