Fire danskejede heste i Svenskt Derby
Der kommer 14 heste til start i Svenskt Derby 2021 på Jägersro – heraf er de fire danskejede.
Vi har tidligere omtalt, at der kun findes en dansktrænet hest i søndagens derbyfelt, nemlig Stroxx Carlras fra Rikke Rohbach Bondes stald.
Den ejes af Stald Ras.
Men derudover har to andre danske hesteejere også heste til start i løbet – men deres heste er i træning i Sverige.
360 North Horse Racing har to heste med I derbyet – begge trænet af Nina Lindberg Lensvik.
Det er 9 Palm Springs med Per-Anders Gråberg og 14 Suspicious Boy med Cornelia Hartsmar.
Palm Springs har 84 i handicap – Suspicious Boy 83.
The JC Organisation, APS, som vandt Svenskt Derby i fjor med Bullof Wall Street – redet af Carlos Lopez og trænet af Niels Petersen, har i år Wolfof Vancouver med Jacob Johansen og trænet af Lennart Reuterskiöld Jr med i derbyfeltet.
Med et handicaptal på 87 er Wolfof Vancouver løbets næsthøjest handicappede hest – kun overgået af norsktrænede og ejede No Short Cuts med Jan-Erik Neuroth og trænet af Wido Neuroth. Den står efter 92!
Kun to danskregistrerede heste i feltet – 9 Palm Spring (Juniper Tree) opdrættet Seven52 Horse Racing og 14 Suspicious Boy (Appel au Maitre), der er opdrættet af Martin Hjorth Jensen.
Appel au Maitre har udover Suspicious Boy også 8 Crystal Keys og 11 War Hawk med i derbyfeltet.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her