Fjerde sejr i træk til Ile de Circe
Det var et godt køb agenten Flip Zwicky gjorde, da han i februar i år købt den 3-årige Ile de Circe på auktion i Irland.
Ile de Circe, der blev købt til Stald Siki for 11.000 Euro og sendt i træning hos Tina Mortensen, har nu startet fire gange i Danmark og Sverige – og den har vundet hver gang!
Sejr nummer fire kom søndag eftermiddag på banen i Gøteborg, hvor Oliver Wilson kunne bringe den fukse hoppe til sikker sejr i et handicap for 3-åringer.
Førstepræmien var på 41.500 SEK
I eftermiddagens hovedløb, Göteborgs Stora Pris med en førstepræmie på 250.000 SEK var der hård kamp om sejren, og der gik et par spændende minutter før vinderen blev hejst.
Det var Lennart Jarvén-trænede Fiftyshadesfreed med Cornelia Hartsmar, der klarede sejren hjem med en mulespids foran Prince of Fjords med Manuel Martinez.
Fiftyshadesfreed er 11 år, men still going strong og kunne vinde trods topvægt.
Blandt dagens vindere var en enkelt dansk opdrættet hest. Det var i Super Sprint, hvor Hjortebos opdræt, Maid (Appel au Maitre) kunne vinde i kamp med Bettina Andersen-trænede Nom de Plume med Oliver Wilson.