Dansk Derby:Fox Eye hævet 10 kilo!
Efter weekendens Derby Trial og Svenskt Derby ser vi frem mod Dansk Derby den 8. august på Klampenborg Galopbane.

Handicapper Nicholas Cordrey har justeret handicaps på flere af de heste, der fortsat står anmeldt til Dansk Derby.
15 heste kan komme til start og lige nu ser det ud til at der kræves minimum et handicap på 79 for at komme med i kampen om Det Blå Bånd.
En af dem, der pt ikke er inde i varmen er Jessica Long-trænede Fox Eye (Myboycharlie), der efter sin fjerdeplads i Derby Trial Stakes er hævet ikke mindre end 10 kilo til 77!
Fox Eye starter igen lørdag aften over 2200 meter på Klampenborg og en ny forbedret præstation kan måske bringe den ind i derbybilledet.
Jessica Long har desuden to andre derbyemner i Sam (Maxios), der var nummer to til Go On Carlras i lørdagens Derby Trial Stakes samt i Or Harry, der efter to mindre placeringer er sænket fra 84 til 80.
Andenpladsen i Derby Trial Stake betød, at Sam blev hævet med 5 kilo, og er nu inde blandt de 15 højst handicappede i derbyet med et handicap på 79.
Blandt de øvrige heste, der har fået et bedre handicap efter weekenden, noterer vi bl.a. at svenske Crystal Keys, der trænes af Lennart Reuterskiöld Jr, efter tredjepladsen i Svenskt Derby er hævet med 5 kilo til 87 og nu er den højest handicappede hest blandt de anmeldte heste til Dansk Derby.
Også Go On Carlras (Harzand), der trænes af Rikke Rohbach Bonde, efter sejren i Derby Trial Stakes, er hævet 5 kilo og nu står efter 84 – det samme gør Niels Petersen-trænede Iron Butterfly (Swipe), der endnu har sin første Klampenborg-start til gode og ikke har været ude på distancer længere end 1600 meter på Øvrevoll.

En anden Niels Petersen-trænede hest, men fra Klampenborg-filialen er Habla (Juniper Tree), der vandt det andet Derby Trial Stake i lørdags. Det betød, at den blev hævet fire kilo til 82.
De 15 højst handicappede til Dansk Derby er lige nu følgende:
Crystal Keys – 87
Iron Butterfly – 84
Go On Carlras – 84
Palm Springs 83
Good Fortune – 82
Habla – 82
Suspicious Boy – 82
Marshi 81
Brunello – 80
Handyman Carlras – 80
My Jamil – 80
Or Harry – 80
Hitman – 79
Sam – 79
Snowfoot – 79