Gensyn til Dalbark
Løbene på Bro Park i dag byder på sæsondebut for jockey Andreas Tapia Dalbark.

Comeback i dag for Andreas Tapia Dalbark, foto Svensk Galopp
Han har kun oplevet fremgang i flere sæsoner i træk, selvom han fik en skade mod slutningen af 2019, som har holdt ham ude af løbene siden oktober.
Alligevel blev 2019 endnu et rekordår for jockeyen, der som lettest rider vægten 57 kg.
Andreas Tapia Dalbark lægger blødt ud i sit comeback med bare et enkelt ridt i form af Fifji i Roy Arne Kvislas træning.
”Det er med fuld overlæg jeg bare rider en gang i dag efter en skulderskade, fortæller Andreas Tapia Dalbark søndag morgen til Galopservice.
”Jeg kender Fidji fra træningen hos Roy Arne Kvisla, for det er hos ham jeg rider ud hver morgen.
”Det er gået bedre og bedre for mig i flere år nu, og jeg har tro på, at 2020 også skal blive en god sæson for mig, siger Andreas Tapia Dalbark, som har haft følgende cifre de foregående år.
2015: 303.041 sek
2016: 973.538 sek
2017: 1.418.822 sek
2018: 1.621.435 sek
2019: 2.439.421 sek