29 aug2021
Good Fortune sikker vinder i Jockeyklubbens Grand Prix
Søren Jensen-trænede Good Fortune med Oliver Wilson vandt sikkert foran endnu en danskejet hest, Hollywoodboulevard med Carlos Lopez.
Flere dansktrænede heste var til start i Jockeyklubbens Grand Prix på Bro Park søndag eftermiddag.
Løbet havde en førstepræmie på 400.000 SEK og den hentede Havemanns & Stald Shakers Good Fortune med Oliver Wilson sikkert med 2.5 længde foran The JC Organizations Hollywoodboulevard med Carlos Lopez – på femtepladsen kom Stald Carlras ’ Handyman Carlras med Sandro di Paiva – den fik 40.000 SEK i præmie.
De øvrige dansktrænede heste, der sluttede uplaceret var Parsifal Torkdahl, Sir Harry og Multibox Carlras.