Gråberg eller Wilson?
Kampen om jockeychampionatet på Klampenborg er hård, og kan måske afgøres lørdag eftermiddag.
Med fire løbsdage tilbage på Klampenborg går kampen om championaterne for alvor ind i en afgørende fase.
Især jockeychampionatet kan der blive spænding om, for her er Per-Anders Gråberg førende med 19 sejre og 18 andenpladser foran Oliver Wilson med 18 sejre og 21 andenpladser.
I eftermiddag skal de to topjockeys begge i aktion syv gange, og skal man tro på programtipperens vurderinger, så får Per-Anders Gråberg den bedste dag af duoen.
Hvis trænerchampionatet afgøres på penge, så er Niels Petersen suveræn med 2.162.180 kroner – eller næsten lige så meget som nærmeste konkurrenter, Bent Olsen og Brian Wilson har tilsammen.
Men kommer det an på sejre, så er den nævnte træner-trio på samme niveau.
De har alle vundet 13 sejre til stalden på Klampenborg i år, men måske kan Betina Andersen blande sig i den kamp, for hun er lige efter med 12 sejre!
Otte løb er på programmet i eftermiddag – og baneprogrammet findes på dette link – klik her