Gråberg stikker af i den svenske jockeyliga
Med tre sejre ved onsdagsgaloppen på Bro Park skabte Per-Anders Gråberg god afstand ned til forfølgerne i den svenske jockeyliga.

Per-Anders Gråberg har nu 14 sæsonsejre i Sverige, det er seks flere end Andreas Tapia Dalbark på andenpladsen med otte førstepladser..
To af Gråbergs sejre blev hjemtaget med heste i træning hos Roy Arne Kvisla.
Det var treåringerne Running Rolf (Appel au Maitre) og Farhh Out (Farhh)
For Running Rolf var det anden sejr i to starter, og fortsat status som ubesejret, mens Farhh Out kom i vinderklubben for første gang.
Den mangedobbelte svenske jockeychampion Per-Anders Gråberg lukkede en god dag på kontoret, med sejr med High Max, som vandt for anden gang i Caroline Malmborgs træning.
Den starter igen allerede på tirsdag, den hårdføre tyskopdrættede hest efter Maxios.
I den svenske trænerliga blev Patrick Wahl første træner, som rundede 400.000 SEK i år.
Han fronter med 407.394 SEK foran den store overraskelse, Henrik Engblom med 399.545 SEK.