Grey Zone har løbet for sidste gang
Klampenborg-træneren Unnie Jacobsen melder torsdag aften ud på sin Facebook-profil, at hendes Grey Zone har startet for sidste gang.
I dag har vi besluttet at Grey zone ikke kommer til at løbe mere. Hun har været halt siden løbet i fredags og vi var på dyrlægen klinikken i dag og få taget røntgenbilleder og scanning af hendes forben. Resultatet viste at hendes venstre forkode er slidt og ledkapslen er inflammeret. Dyrlægen anbefaler at hun stopper som galophest. Tung beslutning, men godt at vi fik det afklaret inden det blev værre. Vi håber og arbejder på, at kunne finde et godt og blivende hjem til hende som avlshoppe.
Jeg kan ikke takke jer alle nok ,for al den støtte og opbakning i har givet mig undervejs. Både som følgere her på facebook, på banen og i det daglige. Hver et like og kommentar og tilkendegivelse har været det hele værd. Tak