Har startet for sidste gang
10-årige Warp Core har løbet for sidste gang

Væddeløbskarrieren er nu forbi for en af galopsportens trofaste slidere, Warp Core, der var ejet af Unnie Jacobsen og Fam. Manniche Suhr.
Efter 89 starter, der er resultereret i 13 sejre og 353.689 kroner i præmier, skal 10-årige Warp Core fremover være ridehest.
Hestens træner og delejer Unnie Jacobsen informerer således:
I januar måned var Warp Core så uheldig at falde på folden, og i den forbindelse brækkede han fem torntappe. I samråd med dyrlægen blev vi enige om at give ham en chance.
Warp er fantastisk at ride og en uundværlig del af stalden.
Han er nu uden smertestillende og bevæger sig fint rundt i boksen og er ude på gåture.
Jeg har dog besluttet at han ikke længere skal løbe løb, selvom muligheden for genoptræning til det forelægger.
Han har haft en fantastisk karriere på galopbanen og han vil altid være en stjerne i mine øjne.
Håber at han kan få mange gode år som ridehest/ hjælpe træner.
Warp har haft mange fans og det takker jeg for!