Hvem skal ride Malekha?
Tredjepladsen i Derby Trial Stakes i lørdags sikrede efter alt at dømme Brian Wilson-trænede Malekha plads i Dansk Derby.

Malekha har et formtal på 77, men som hoppe lægges der 1,5 kilo oveni hvilket bringer hende op på 78,5, og det kan være nok til at klare cuttet.
”Det er også min vurdering. Jeg er lidt overrasket over at The Maestro blev hævet to kilo for være ¾ længde foran min, siger Brian Wilson.
”Malekha var fuldt godkendt i Derby Trial Stakes. Tempoet var for lavt undervejs for at være til hendes fordel, fortsætter Brian Wilson.
”Der kommer helt sikkert mere tempo på i derbyet, og det passer meget bedre til hende, mener Brian Wilson.
Det var Jacob Johansen, der red Malekha i Derby Trial Stakes.
”Han har et andet ridt i derbyet så jeg skal ud og finde en anden jockey, men der er god tid til det, konstaterer Brian Wilson.
Med 12 trænersejre i år har Brian Wilson den mest sejrende træningsstald i år blandt alle trænere i Danmark.
”Jeg har været meget tilfreds med sæsonen så langt. Sidste år havde vi 14 vindere, og det bør være muligt at passere i år. Jeg kommer med et større hold heste til Klampenborg på lørdag, forklarer Brian Wilson.
Men der er noget på Klampenborg, der irriterer Brian Wilson.
De to overgange på banen, hvor der ikke græs og det hører ingen steder hjemme på en væddeløbsbane. Jeg har fået en toåring skadet på en af overgangene. Væk med dem, mener Brian Wilson.