23 apr2022
Ifach tilbage på Jägersro den 1. maj
Sandie Kjær prøver dirten igen med sin sæsondebutvinder Ifach
Efter maidensejren med Ifach i sin første start for Sadie Kjær, prøver Klampenborg-træneren igen hesten på dirten på Jägersro, hvor den kom først over stregen i sæsondebuten, uden at være truet på nogen som helst måde.
”Både Ifach og Royal Dane starter på Jägersro den 1. maj, fortæller Sandie Kjær, hvis stald er ekspanderet siden sæsonafslutningen i fjor.
Sandie Kjær har nu 10 heste i træning.
Blandt de øvrige nye på holdet er bl.a. My Little Sister, som tidligere har fået havren serveret hos Bettina Andersen.
For Bettina Andersen vandt My Little Sister bl.a. Derby Consolation ligesom hun var tredje i det klassiske Dansk Oaks, bagved Malekha og Havana Red.