Indtryk fra en træningsdag på Klampenborg
Galopservice tilbragte nogle timer i dag til træningen på Klampenborg Galopbane, hvor vi fik snakket med flere omkring sporten forud for sæsonen
Henrik Leths svigersøn Henrik Keller fulgte træningen med sin hund.
”Står og kigger på min delejede Nokengang, fortæller Henrik Keller. Femåringen er en andelshest i staden hos Søren Jensen med præmier for 557.370 kroner, og åbner sæsonen efter 86.
Den mangeårige amatørtræner Gunnar Ferdinand kiggede fordi Ordrup Mose i dag – dog ikke for at teste heste i egen træning.
” Jeg har et par toåringer inde hos Bent Olsen, siger Gunnar Ferdinand.
”Dem kan vi ikke håndtere derhjemme, selvom vi har en fin 1550 meters bane, så de er inde hos Olsen.
Bent Olsen havde mange heste i gang, og der var også plads til en cadeau fra banens fløjtræner til baneforvalteren Torsten Phersson.
”Begge træningsbaner er gode og græsset ser flot ud. Vi har intet at klage over med træningsforholdende, fortæller Bent Olsen.
Hvem er han, denne Torsten Phersson – Galopservice traskede rundt på det store anlæg indtil vi mødte ham.
”Jamen jeg blev ansat 1. marts i fjor, siger Torsten Phersson. Jeg elsker det her job. Arbejder langt over 200 timer om måneden, men får ikke løn for så mange timer.
”Det skal jeg heller ikke have. Det er mit eget valg, fortsætter Torsten Phersson. Jeg vil gerne have at det ser godt ud overalt. Jeg bor tæt på banen, trænerne kender mit nummer hvis der er hastesager.
”Jeg fik et opkald fra Niels Petersen forleden, og var nede i hans stald ved 22-tiden, griner Torsten Pehrsson.
”Jeg har et frit job på banen, og kommer fint ud af det med dem på kontoret, siger Torsten Phersson.
Efter sin flotte sæson i fjor har Brian Wilson fået kontant afregning med 22 heste i træning.
”Seks af dem er toåringer, oplyser hans bedre halvdel Maria Westman, som fulgte træningen, imens gemalen og hans folk trænede med hestene.
”Se lige ham der – det er min livsforsikring, smiler Maria Westman om fireårige Fast Companion med fem sejre i otte starter med 83 til at begynde sæsonen med.
Niels Petersens nye stald ser lækker ud, og det gjorde også de heste, som den skandinaviske trænerchampion havde på Cushion-banen til mandagstræningen.
Cushion-banen kunne kun realiseres fordi en kreds af sportens venner lånte KG penge til opførelsen for flere år siden efterhånden – og faktisk til en god rente.