Jeg tror Lars kommer tilbage som træner
Med stolthed i kroppen over sin bror modtog Kim Krøjsfeldt i aftes præmien til sin bror Lars Kelp, som Årets galoptræner i Danmark ved Hestesportens Galla i Aarhus.
– Jeg ville hellere have Lars havde stået der, fortæller Kim Krøjsfeldt dagen derpå.
– Men nu var Lars forhindret, så det blev som det blev, siger Kim Krøjsfeldt.
Fremtiden er uafklaret for Årets træner, men storebroderen tror lillebroderen vender tilbage til galopsportern.
– Det vil jeg håbe for både ham selv og sporten. Det er min vurdering, at han kommer til at træne igen på et tidspunkt, bedømmer Kim Krøjsfeldt.
Lars Kelp har tidligere vundet prisen Årets træner i Danmark. Han er alletiders mest All round person i dansk galopsport.
På toppen som både træner, fladløbsjockey og forhindringsjockey.
Lars Kelp opholder sig for tiden i Brasilien.
– Jeg tror han vender hjem om et par uger, siger Kim Krøjsfeldt.
Foto: Kjeld Mikkelsen