16 nov2020
Juniper Tree ny hingstechampion i Danmark
Snart 10-årige Juniper Tree er dansk galopsports nye hingstechampion.

Juniper Tree (Galileo) afkom på danske baner har i år indløbet 1.730.810 kroner fordelt på 24 startende heste.
Appel au Maitre kom på andenpladsen med 1.592.330 kroner fordelt på 44 startende heste, mens Al Shemali kom på tredjepladsen med 875.310 kroner fordelt på kun 11 startende heste.
Juniper Tree debuterede i avlen i 2015, og fik altså sin første årgang i 2016.
Dens mest vindende afkom er da også fra hingstens første årgang i form af Søren Jensen- trænede Margrethe med 691.966 kroner, fulgt af Two Eyed Jack med 527.011 kroner, Palm Springs med 393.585 kroner og Malekha med 387.400 kroner.
Juniper Tree står opstaldet på York Stutteri.