Jydsk Væddeløbsbane sætter punktum
I eftermiddag afvikles sæsonens sidste danske galopløb med et program med fem løb på Jydsk Væddeløbsbane.

Selv om vi har et mildt efterår, så vil de fleste nok mene, at den danske galopsæson burde have været overstået nogle uger tidligere.
33 startmeldte heste i fem løb er måske det allerbedste bevis på at galopsæsonen burde have været i historiebøgerne.
Løbsdagen starter klokken 14.00 og 2. løb, Herman Sallings Mindeløb (Den Jydske Vinterfavorit) har seks heste til start, og tre af disse skiller sig ud – en hoppe, Go Go Surprise (Go Go Gadget) med Sara Slot fra Birgitte Nielsens stald, og Klarvaken (Appel au Maitre) med Diego Pedroza og Sir Jeffrey (Hunter’s Light) med Carlos Lopez – begge fra Leo Olsens stald.
Handicapmæssigt ligger de på nogenlunde samme niveau, men blot Go Go Surprise har været først over stregen – ja, hun har vundet tre sejre i fem starter og er ubesejret i sine to starter i Aarhus!
Udover førstepræmien på 39.000 kroner så vil Go Go Surprise også bliver Årets Galophest i Aarhus i tilfælde af sejr!
Jydsk Væddeløbsbane har som aldrig indhentet trænerkommentarer og dem kan du se på dette link – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her