Kaj Sørensen udvider
Aarhus træneren Kaj Sørensen var blandt de store overraskelser i fjor. Hans smalle stald fik præmier hjem for 686.775 kroner, som gjorde ham til provinsgaloppens næstmest vindende træner i 2020.
”Lige nu ser stalden bedre ud end for 13 måneder siden, fortæller Kaj Sørensen her under morgentræningen i dag.
” Jeg har tre toåringer i træning, og begge hopperne bliver tidlige og gode.
”Speedgirl ved Go Go Gadget, helsøster til Speedmand, og Pretty Empress v. Kahyl, som har trænet forbedret her til morgen.
”Hingsten Summer Dale ved Juniper Tree vokser. Den kommer nok først ud sidst på sæsonen, antager Kaj Sørensen.
Forladt stalden har nyttige femåringen Alli Cat, som tjente over 60.000 kroner i fjor.
”Vi har solgt den til nogle i Aalborg, siger Kaj Sørensen, som også havde glæde af den et år ældre Søren Brun i 2020. Seksåringen fik præmier hjem sidste år for over 70.000 kroner.
”Den er hjemme hos dens ejer og opdrætter nu. Jeg tror den kommer tilbage til stalden. Både den og Alli Cat kan få svært ved at forsvare deres nuværende tal, tror Kaj Sørensen.
Jyllandsløbs-vinderen Speedman var staldens fløjhest sidste år, men det er langtfra sikkert den også bliver det i år.
”Hitman har udviklet sig helt fantastisk hen over vinteren. Jeg tror den får en stor sæson, siger Kaj Sørensen om treåringen, som åbner 2021 efter 79.
Hitman lukkede 2020 som toer i Vinterfavoritternes Ærespræmie, hun hoved efter Brunello.
”Jeg har jo også Mustang i treårsårgangen. Den skal nok hævde sig, mener Kaj Sørensen.