Kan Marc Stott true Bent Olsen i år?
Skal der for første gang i mange år være spænding om trænerchampionatet blandt de danske trænere?
Bent Olsen har efterhånden siddet solidt på tronen adskillige år i træk , og han fører også i indeværende sæson.
Bent Olsens stald passerede forleden årets første million.
Inden Klampenborgs løb i aften har Bent Olsen trænede heste vundet 1.021.470 kroner i indeværende sæson.
Marc Stott har været runner up til Bent Olsen i både 2017, 2018 og i 2019, og han er også toer i år indtil videre med præmier til stalden for 796.231 kroner.
Bent Olsen kan næsten ikke undgå at udbygge sit forspring i aften på Klampenborg, da Marc Stott ikke har heste til start.
Det ser også bedst ud for Bent Olsen på forhånd til storløbsaftenen på Øvrevoll i morgen.
Den mangedobbelte danske trænerchampion har fire heste til start med kvartetten Lean By Heart, Grey Flash, Acapello og Prince Charming, mens Marc Stott kun sadler Prince Valiant i Norsk 2000 Guineas, hvor Bent Olsen har favoritten i Grey Flash.