King Ferdinand starter ikke i den Jyske Vinterfavorit
Lea Olsen-trænede King Ferdinand er med på den foreløbige oversigt over de anmeldte heste til Den Jyske Vinterfavorit, men den bliver ikke starterklæret.
”King Ferdinand har gjort sit for i år. Det er en tophest, og han har sluttet sæsonen, oplyser Lea Olsen om den dobbelte storløbsvinder, som har vundet både Dansk Kriterium og forinden Futurity Stakes.
”Det sidste løb for ham, Vinterfavoritternes Ærespræmie var på en krævende bane, så der bliver ingen start før i 2023, beretter Lea Olsen.
”Stalden starter to heste i Klampenborg på lørdag, og så slutter vi sæsonen med otte starter ugen efter i Aarhus, fortsætter Lea Olsen.
”Jeg er meget tilfreds med sæsonen, fortæller hun.
Vi har vundet klassisk løb med New York Stripper, som desuden var tredje i Dansk Derby.
”King Ferdinand har vundet to storløbssejre og vi har den næstmest vindende træningsstald i Danmark vedrørende danske løb, beretter JVB-træneren.
”Og skønt nok virker mine snart syv toåringer bedre på nuværende tidspunkt generelt bedre end dem som snart var toåringer på samme tidspunkt i fjor.
”Syv ældre heste forlader stalden. Enten som rideheste eller for at fortsætter karrieren som væddeløber i en anden stald, konstaterer Lea Olsen.
”Som det er nu vil vi råde over 18 heste når sæsonen er forbi, så jeg ser meget optimistisk på fremtiden.
GalopService har tidligere i dag beskrevet, at det kombinerede løb for lærlinge og amatører ikke gennemføres næste lørdag, hvor den danske sæson slutter.
”Det er synd. Jeg tror en årsag til det kan være løbets udskrivning. Jeg ved flere trænere gerne vil starte heste i amatørløbene, men man skal også have heste som passer til udskrivningerne, synes Lea Olsen.
Ungdomssporten blomstrer i dansk travsport men fungerer overhovedet ikke i dansk galopsport.
”Et stort problem. Det er sværere for unge at ride en galophest end at køre med en travhest. Det unge generation i dag er desuden ikke den samme som tidligere generationer.
”De unge vil sove længere om morgen i dag. Vi kan naturligvis ikke undvære en ungdomssport i dansk galopsport, så noget skal jo gøres, som man ser det i Sverige og Norge hvor det fungerer, sammenfatter Lea Olsen.