Klampenborg venter stort rykind i aften
For første gang efter derbydagen er der løb i aften løb på Klampenborg Galopbane og på forhånd er der solgt arrangementer til mange firmaer.

Klampenborg Galopbane viste med den store publikumstilslutning til årets Derbydag, at man virkelig har formået at få fat i et nyt klientel, og det er aftenen også et bevis på.
I sin velkomst i baneprogrammet skriver direktør Carsten Baagø Schou bl.a.
Vi byder igen i dag velkommen til en række virksomheder, som har valgt at holde deres sommerfest på vores skønne anlæg.
Samtidig evaluerer banens direktør også Derbydagen, der var præget af nedbruddet af Derby25s hjemmeside, som umuliggjorde spil en stor del af dagen.
Til gengæld skøjter Carsten Baagø Schou let henover den kritik der har været af banens højtalersystem, men det kan jo være det rettet til i aften?
Men det var krasse ord som bl.a. Anders Kamper, der er sportsredaktør på Dagbladet Roskilde/Ringsted og Køge kom med i et indlæg om sine oplevelser på derbydagen – det kan du læse på dette link – klik her
Aftenens program på Klampenborg omfatter syv løb med start klokken 17.55 – hovedløbet er 4. løb, Hofjuveler Hertz Ærespræmie over 1400 meter og med 10 heste til start – de kæmper om en samlet præmiesum på 59.000 kroner.
Vi tror vinderen hedder 9 Masseto med Carlos Lopez.
Filip Zwicky har lavet tips til løbsdagen på Derby25 – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her