Kun en dansktrænet hest i Svenskt Derby
Bare en hest i dansk træning er med i den kommende søndags Svenskt Derby.

Rikke Rohbach Bonde-trænede Stroxx Carlras med trænerens bedre halvdel Nicolaj Stott i sadlen er blandt de 14 startende i Svenskt Derby søndag eftermiddag på Jägersro.
Stroxx Carlras har kun startet på Jägersro i år. Tre gange med en sejr og to andenpladser, efter den var stort slået i dens enlige start som toåring på hjemmebanen i Klampenborg.
Stroxx Carlras løber efter 79 i Svenskt Derby, som er dens hidtil maksimum.
Rikke Rohbach Bonde er i gang med sin tredje sæson som træner.
Hun startede sent i 2019, hvor det i 10 starter blev uden sejr.
2020 blev klart godkendt. Otte sejre i 53 starter og 431.877 kroner til hesteejerne, og Top10 plads i Nationalligaen.
2021 har været blandede bolsjer så langt. 34 starter med to sejre og 151.694 kroner.